“Jeg er så glad for min cykel” (C)

Tekst: Michael K. Nielsen
 
Jeg er så glad for min cykel,
jeg kommer hurtigt langt omkring
og det fordi på en cykel, der går det rask som ingenting
en cykel larmer ikke, og bruger nul benzin
en cykel oser ikke, som andre oliesvin.
 
Jeg er så glad for min T-shirt,
den er flot og ny og go´
men tænk nu på hvad det kræver af både vand og CO2
så er det du skal tænke, på, hvad du selv ka´ gør´
hvis du forbruger mindre, er det i klimaets favør
 
Jeg er så glad for mit bøfkød,
for det smager rigtigt godt
men når koen står og prutter, så er det knapt så flot
så er det du skal tænke på…..
 
Jeg er så glad for min fryser,
jeg køber stort ind på tilbud
men bliver maden for gammel, så skal den smides ud.
så er det du skal tænke på…..
 
Jeg køber mange ting på nettet,
og det koster meget lidt
men det skal jo transporteres, så miljøet det bli´r slidt
så er det du skal tænke på…..

Jeg er så glad for min ferie,
jeg flyver tem´ligt langt omkring
men har du tænkt på hvad det koster i CO2 og fly benzin
så er det du skal tænke på…..
 
Vi er så glade for vor klode,
men der er meget os og larm
så vi skal passe på klimaet, ellers bli´r den alt for varm
så er det vi skal tænke på….
 
Vi er så glade for vor klode, men der er meget os og larm
så vi skal passe på klimaet, ellers bli´r den alt for varm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *