Klimakalenderen

Her kan du deltage i klimakampen

Klimaparaplyen.dk er en fælles klimakalender for alle klimaarrangementer. Orienter dig om møder, events, demonstrationer mv. Du kan også selv indsende begivenheder til klimakalenderen.

Vælg, hvad du vil se: Kategori: Hvad | Tag: Hvor

apr
23
tirs
Krogerup Højskole: Anders Morgenthaler – klimatestamentet, Nordsjælland
apr 23 kl. 20:00 – 22:00

Tegneren, filminstruktøren og forfatteren Anders Morgenthaler er alvorligt bekymret over, hvad det er for en verden, vi efterlader til vores børn.

Derfor har han ændret sit liv til at være mere grønt, og derfor har han i en lang række episoder af radioprogrammet Klimatestamentet på P1 tryktestet sine bæredygtige løsninger for at give os alle sammen de bedste råd i kampen mod miljøproblemer og klimaforandringer.

Vær med til klimatestamentet på Krogerup, hvor Anders Morgenthaler tager temperaturen på klimakrisen, deler ud af sine grønne erfaringer og tager debatten om, hvad vi skal gøre for at redde klimaet fra os selv.

På billedet ses Anders Morgenthaler til Folkets Klimamarch i København den 8. september 2018, hvor han var vært.

Foto: Ole Wagner

PRAKTISK INFORMATION:
Alle er velkomne! Du sikrer dig en plads ved at tilmelde dig via vores hjemmeside (det er ikke nok at trykke ’deltager’ her):
https://krogerup.dk/om-krogerup/kalender/tilmeldning-kc/

Man betaler i døren. Arrangementet koster 60 kr. inkl. kaffe, the og kage. Er du under 30 år, koster det 30 kr.

Vi glæder os til at se dig!

Comments are closed.