TEMAKoncert om KLIMA med meteorolog Jesper Theilgaard og prisvindende world jazz orkester Martin Lutz Group, København

Hvornår:
28. februar 2020 kl. 20:00 – 22:30
2020-02-28T20:00:00+01:00
2020-02-28T22:30:00+01:00
Hvor:
The Village Recording
Skalbakken 15
2720 Vanløse
Kontakt:
LYT #1 / v. Martin Lutz

Denne koncert er en del af koncertrækken LYT# 1 2019, der i alt byder på 4 eksklusive TEMAKONCERTER. Aftenen formes some en rejse i musik og ord, der sætter fokus på klima og de dertil forbundne udfordringer. Vær med når meteorolog Jesper Theilgaard og Martin Lutz Group skaber en stemningsfuld, underholdende og vedkommende fortælling, der kan gøre dig klogere på en af vor tids helt store emner. Koncerten finder sted og indspilles live i et af Europas fineste lydstudier The Village Recording. En oplevelse for ånden m. World Jazz og formidling i absolut topklasse!

​Jesper Theilgaard er uddannet meteorolog og har arbejdet som sådan i mere end 40 år. I de senere år har klimaet fyldt mere og mere, og da han forlod Danmarks Radio efter 27 år som tv-meteorolog var det for at hellige sig arbejdet med at formidle klimaproblemet gennem foredrag, bøger, debatter og koncerter.

Han har sat fokus på klimaet i den nu overståede valgkamp, men han fortsætter ufortrødent med at formidle sin viden – nu også i en jazz koncert, som kommer til kredse om emner som jorden, luften, havet, løsninger og visioner.

Martin Lutz Group er har gennem mere end 15 år været en fast bestanddel af særligt den danske, men også den europæiske jazzscene. Gennem tiden er det blevet til fire anmelderroste albums samt adskillige turneer i Danmark, Norge og Tyskland, ligesom det er blevet til airplay i USA, Canada, Tyskland, Sverige, Norge, Danmark m.fl. Motivationen for at få skabt koncertrækken LYT# 1 – 2019 ligger for kapelmesteren i mange års oplevelser af, at gruppens musik har ramt lytterne på en måde, der har skabt skønne dynamikker og oplevelser og – når det har været mest vellykket – en samhørighed mennesker imellem, der er unik for netop musikken som udtryksform. Filosofien bag LYT#1 2019 er, at musikken kan være med til at åbne op for hjerte, sjæl og ånd, og på den måde skabe en frodig grobund for, at man er ekstra modtagelig for de impulser, der kommer fra de forskellige foredragsholdere.

Vel mødt!

http://www.lyt-nu.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *